Har du fået en besked om, at du ved at løbe tør for plads på din mac? Eller har du kigget på oversigten over lagringsplads på din Mac, og kan ikke forstå hvorfor “andet” skal fylde så meget?
I dette indlæg vil vi se nærmere på hvad det er der kan optage så meget plads på computeren, og så vil vi komme med en anbefaling til et program der kan luge lidt ud i de filer som ligger og fylder.
Først og fremmest
Hvis du vil se præcis hvor meget eller hvor lidt plads du har tilbage af computerens lagringsplads, så skal du klikke på Apple-logoet helt oppe i venstre hjørne, og vælge “Om denne Mac”. I det vindue der åbner, skal du så vælge “Lagringsplads” i fanerne øverst.
Her kan du få en oversigt over hvad der er der fylder computeren op, inddelt i programmer, mails, dokumenter, billeder, system osv.
Hvis det for eksempel er dine billeder der fylder det meste på computeren, kan det betale sig at give sig tid til at rydde op i dem eller flytte dem over på noget eksternt lagringsplads.
Hvis du gerne vil have et lidt mere detaljeret overbliv over hvad det er der fylder på din Mac, så har du i det nyeste styresystem, Mac OS Sierra (også kendt som 10.12), muligheden for at trykke på administrer i højre side af vinduet.
I det nye vindue der popper op har du mulighed for at gå lidt mere i dybden med hvad det er der fylder på din Mac.
Du kan blandt andet under “Dokumenter” se en liste med alle dine filer på computeren, rangeret efter hvor meget de fylder, og du kan derfor tage stilling til om du har brug for de filer der fylder mest på computeren.
En ting der over tid også ofte optager meget plads er iPhone eller iPad sikkerhedskopier. Hvis du klikker på “iOS-arkiver” kan du se alle de sikkerhedskopier der er gemt i iTunes. Sommetider kan de betale sig at slette den allesammen og starte forfra, så man får ryddet helt op i dem.
En anden smart ting der er kommet med Mac OS Sierra er muligheden for at flytte hele sit skrivebord og dokument-mappe til iCloud. Det kræver dog at man abonnerer på noget ekstra plads i iCloud.
Men der er mere
Hvis du vil have renset helt ud i filer du ikke har brug for på din Mac, skal der imidlertid lidt mere avancerede programmer i brug. Her vil vi anbefale at investere CleanMyMac 3, som vi også selv bruger.
CleanMyMac går endnu mere i dybden end Apples lagringsoversigt gør, og så har det nogle andre smarte funktioner som kan holde øje med om din Mac kører optimalt.
Når man beder programmet om at scanne computeren, så vil den finde alt det man kalder junk-filer. Det vil sige system-genererede filer, som ikke har noget formål mere, men som bare ligger og optager plads. Sådan noget som cache-filer fra forskellige programmer og gamle log-filer, kan for eksempel lynhurtigt komme til at fylde adskillige GB. Eksempelvis vil der, hver gang man vender et billede 90 grader i Fotos både være det gamle billede der vender forkert og det nye. Det gamle har man selvsagt ikke brug for mere, og ligger derfor bare og fylder.
CleanMyMac har også en funktion som er mere effektiv, når man vil slette en app eller et program. Normalt ville du måske bare smide programmet i papirkurven, men selvom man gør det, vil der stadig ligge cache-filer og andre levn fra programmet, andre steder på computeren. CleanMyMac sørger for at få det hele med.
CleanMyMac 3 har også fået et dashboard hvori man kan få et overblik over hvordan computerens hardware har det – altså de fysiske dele som computeren er bygget af. For eksempel kan du som oftest frigøre noget RAM plads, som gør at computeren har lidt mere kapacitet til at tænke. Du vil også kunne få besked hvis noget begynder at køre skævt på computeren.
Du kan downloade og bruge programmet gratis, så du kan se for dig selv hvad det kan gøre for dig – der er dog et max på 500 MB du kan rydde gratis.
CleanMyMac kan efterfølgende købes for 39,95 €, hvilket i skrivende stund svarer til ca. 290 dkr.
Du kan downloade programmet her:
CleanMyMac 3
Leave a Reply